Olieskift på din bil hos Autofyn
Dine fordele hos Autofyns Skadeværksted
Gratis lånebil
Samarbejde med alle forsikringsselskaber
Hjælp med udfyldelse af skadesanmeldelse
Reparation iht fabrikkens forskrifter – hver gang
Anvendelse af originale dele (godkendes af forsikringsselskabet)
Fortsat rustgaranti på din bil
Danmarks bedste pladesmede og malere
Kort sagt: Kvalitetsarbejde fra start til slut
KONTAKT
Kør ind til olieskift på vores værksted i Middelfart
Motorolien fungerer som smørelse til de vigtige dele i motoren og sørger for, at stempler og aksler kan bevæge sig gnidningsfrit. Lader du os stå for at foretage olieskift på din bil med jævne mellemrum, så kan du samtidig gøre dit for, at din motor lever længere og kører bedre.
Hvornår er det tid til et olieskift?
Det er vigtigt at skifte både olie og oliefilter med jævne mellemrum. Men hvor ofte skal det egentlig gøres? Svaret på det spørgsmål finder du i din servicebog. En god tommelfingerregel er også at få skiftet motorolien en gang om året, eller når du har kørt 15.000 km. Du er altid velkommen til at køre ind forbi os hos Autofyn, så laver vores mekanikere gerne en vurdering af, hvorvidt det er tid til at få foretaget et olieskift.
Hvorfor er det vigtigt at få foretaget olieskift?
Der er flere gode grunde til at få skiftet olie på din bil. Mængden af olie på bilen vil svinde naturligt over tid, men derudover bliver olien slidt ved brug, og dens viskositet nedsættes. Det betyder, at olien bliver tyndere, dens smøreevne daler, og en større grad af slitage på motorens dele vil finde sted.
Vi kan kraftigt anbefale at prioritere olieskift på din bil. Olien er med til at beskytte motoren og sikre mindst muligt slid, og med jævnlige olieskift kan du derfor gøre dit for at sikre længst mulig levetid for motoren på din bil. Vi anbefaler, at du gør brug af den samme type af motorolie, og du kan derfor med fordel købe en ekstra liter motorolie af os, når vi foretager olieskift på din bil.
Få foretaget skift af olie og oliefilter hos Autofyn i Middelfart
Oliefilteret i din bil sørger for, at snavs og øvrigt slam bliver filtreret fra olien, så det ikke cirkulerer og sætter sig som belægninger eller i værste fald ødelægger motoren. Det er derfor ikke kun olien, men også oliefilteret, der skal fungere optimalt. Hos Autofyn tager vi hånd om både skift af olie såvel som oliefilter. Derudover anbefaler vi, at du selv tjekker oliestanden på din bil med jævne mellemrum, for eksempel for hver 1000 kørte kilometer.
Prisen på et olieskift vil i høj grad variere fra værksted til værksted. Hos Autofyn kan du være sikker på at få en konkurrencedygtig pris på dit olieskift, samtidig med at vi tager god hånd om din bils motor med motorolie i god kvalitet. Med den lave pris og høje service er der god grund til at køre ind forbi Autofyn og få foretaget et olieskift, næste gang der er brug for det.
Du er altid velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål vedrørende skift af olie eller oliefilter. Du kan ringe til os på 64 41 42 30 eller sende en mail til info@autofyn.dk.